MILF
Tre millioner muslimer får hjemland. Og hvem skal have æren for dette? MILF. Det er umiddelbart ikke et optimalt navn (forkortelse), til at søgeoptimere sin organisations hjemmeside på.
SEO basics
Nu har jeg haft denne blog kørende i godt to måneder. Som jeg tidligere har nævnt kommer stiftede jeg umiddelbart bekendskab med begrebet SEO (search engine optimization). Man skal jo have "kunder" i butikken ellers taler jeg jo bare for mig selv. Dog ville nogen mene, at fra et samfundsmæssigtsynspunkt ville det være at foretrække. Jeg er dog af en anden holdning (delvist).
Mine hidtidige erfaringer over de de to måneder er, at man kommer langt med de basale ting for at Google (er næsten ligeglad med de andre søgemaskiner) finder ens sider og få en nogenlunde ranking i søgeresultaterne. De fleste af tingene der skal gøres burde være no-brainers for en normal webprogrammør. Men alligevel vil jeg da lige opsumere, den smule jeg har gjort.
Google webmasterværktøjer
1. Har tilmeldt siden.
2. Har tilmeldt et sitemap over hjemmesiden.
På selve blog.langelykke.dk
1. Unikke og beskrivende titler på alle sider.
2. Titel placeres i URL.
3. Titlerne indeholder gerne relevante søgeord.
4. Unik title og description i meta-tags. (mangler vist description selv)
5. Titler skrevet ind i en heading.
6. Relevante ord er skrevet i den almindelige tekst. Gerne som links.
Det er nok ikke raketvidenskab, især ikke for folk der arbejder med SEO. Uanset hvad så er det da lykkes mig at få trafik på en del relevante søgeord. Især på det seneste har jeg fået mange kliks fra folk der søger på "Google Translate", hvor jeg ligger i top-10. Nummer 1 hvis man søgte på udelukkende sider fra Danmark - ikke dårligt. End ikke Google Translate (Google Oversæt på dansk) slår mig! Og hvad med "SEO teknologi", det er jo bare fun.
Blog ping
Synes lige jeg burde dele et guldkorn mere (de guldkorn omtalt i Søgemaskineoptimering) som jeg fandt undervejs. Det åbenbart en god ide at pinge de hjemmesider der har oversigter over diverse RSS feeds. Dette kan gøres manuelt, men der er også metoder til at udføre det automatisk. Martin Nielsen har eksempelvis udviklet en PHP-funktion til "hjemmestrikkede" blogsystemer, som han selv formulere det, der kan gøre alt dette pingvineri automatisk. Jeg må hellere selv få implementeret det i mit system hurtigst muligt.
Link: Martin Blog Ping v0.5
Søgemaskineoptimering
Efter et par års dødvande (kun afbrudt af enkelte skvulp) med at programmere hjemmesider, har jeg fået øjnene op for et ord, der åbenbart er ret populært. Ordet er søgemaskineoptimering (på engelsk: Search Engine Optimization (SEO)) som i alt sin enkelthed handler om at få sine hjemmeside placeret højt i søgemaskinerne. Det er ikke et emne jeg har haft meget på dagsordenen, når jeg førhen har udgivet hjemmesider. Jo, man har da smækket meta-tags mv. i sine dokumenter. Dengang jeg især gik op i at få min del af kagen, når det galt besøgende, var det som oftest hjemmesideindekserne som f.eks. Jubii og Chart.dk der var hotte. Her galt det jo kun om at blive registreret og så var den ikke længere. Desuden kan det være mindre vigtigt hvis emnet på sin side er en niche på internettet og der stort set ikke er andre steder at gå hen (ingen konkurrence). Men indholdet eller nichen for en blog kan sku være svær at definere med mindre man har et helt bestemt mål. Dette gælder også for denne. Emnerne kan være vidtfavne i blogs og der efterhånden tonsvis af dem, så man skal være heldig hvis nogle overhovedet skal falde over bloggen ved en tilfældighed.
For at skabe trafik på min blog, har jeg derfor surfet en del rundt blandt andre blogs, der vedrører søgemaskineoptimering. Man kan bogstavelig talt sidde i timevis og klikke sig fra en blog og videre til den anden imens hjernen bliver fyldt med guldkorn. Også guldkorn der omhandler andre ting end søgemaskineoptimering. Problemet er nok til sidst de 117 faneblade man pludselig har i toppen af browseren. Det ender med man lukker alle sammen ned pga. information overload og egentlig aldrig får brugt eller undersøgt 90% af guldkornene. Som reminder til mig selv smider jeg lige et link til Lars Bachmans blog. Her giver han 40 måder at skaffe links på. Ganske interessant. Især nr. 40. Mon man ikke selv burde lave en top-10 over blogs, som har en top-liste over måder man skaffer links på? Jeg har i hvert fald en top-1 indtil videre.
Top-1:
1. 40 måder at skaffe links på



