Bill Maher: Religulous
Bill Mahers dokumentar fra 2008 omkring religion.
Ansæt præster i folkeskolen
Præsteforenningens formand, Per Bucholdt Andreasen, ønsker, at der ansættes præster til folkeskolens kristendomsundervisning. Hans frygt er manglende tid og viden hos lærerne til at prædike kristendom for eleverne. Efter hans mening er vi kulturkristne i Danmark og hvis de kristne værdier skal bevares, skal der gøres mere for undervisningen.
Jeg synes det er skræmmende at han ligefrem ønsker at få præster ind i folkeskolen. Skal de så stå og prædike? Det er på tide at faget i det hele taget bliver taget af skemaet. Og hvis folks holdning er at børn skal kende til Danmarks historie og værdier, kan man fortælle om disse i historie timerne. Jeg ved forøvrigt ikke hvad alle disse kristne værdier er, som vi ikke ville have i Danmark uden kristendommen. Det er kirken og kristendommen der har tilpasset sig danskernes værdier mere end danskerne har tilpasset sig kristendommen.
I dette tilfælde er det nok kun ønsketænkning hos Per Bucholdt Andreasen at kirken får større indflydelse på folkeskolen. Men der findes stadig steder hvor folkekirken faktisk har sin klamme hånd ind i folkeskolens anliggender. Urd Kielgast skriver i debatindlægget på politiken.dk »Adskil folkeskole og statskirke« er det op til præster hvorledes skoleskemaet skal planlægges mht. konfirmationsforberedelser. Og som det yderligere fremgår indlægget er det ikke det eneste sted hvor kristne præster forsøger at påvirke folkeskolen.
Lilleprinsen døbt!
Det er nu officielt. Prinsen er kristen og vil blive fodret med gamle historier fra mellemøsten. Der var længe tvivl om det lille barn var buddhist, muslim eller sågar slet ikke religøs. Men forældreparret havde gennemskuet de lidt naive teorier, som de andre religioner kunne byde på. Ja, evolutionsteorien var slet ikke på tale i det lille hjem, da vi jo nødigt skulle have prinsen til at repræsentere Danmark, som et videnssamfund. Skulderklap til forældrene herfra for at opdrage barnet i den ægte sandhed, kristendommen, og ikke løgne og fantasi.
På korstog med Helle Sjelle
En ny undersøgelse viser at en stor del af muslimerne i Danmark ønsker forbud imod religionskritik. Det kan vel næppe komme som en stor overraskelse. Så det kan egentlig ikke få mit pis i instant kog. Det forsætter blot i middelvarm temperatur.
Det kan næsten irritere mig mere, når Helle Sjelle benytter dette som argument for tvungen kristendomsundervisning. Hvad helvede kan kristendomslære fortælle de muslimske børn om ytringsfrihed og demokrati. Både islam og kristendom bygger på læren om et altdominerende eneherskende guddommeligt væsen og har på ingen måde hjulpet processen om ytringsfrihed.
Straffelovens §140
Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudedyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.
Lad os starte med at fjerne alle hindringer for ytringsfriheden her i Danmark førend vi tvinger alle landets børn til at modtage fantasiundervisning.
På heksejagt med Jesus
Det er utroligt hvad religion aka overtro og uvidenhed kan medføre af smerter til de troenes medmennesker og sågar egen familie. Nedenstående dokumentar taler vist sit eget groteske sprog. Men det er vel måske bare en del af den kristne religions evolution, at man skal lege heksejagt før bedrevidende mennesker får det stoppet.
Saving Africa's Witch Children (2008)



