Desperate taskekvinder
I forlængelse af forrige indlæg, "Hun har nogle sørgelige tasker", må jeg sige, at det i den grad er ved at tage overhånd.
De har jo tydeligvis været for desperate for at få en ekstra regning fra bagclubexclusive.dk eller så lå hele deres identitet i tasken.
Ord uden betydning: knallertdrab
Link: Fire fængslet for knallertdrab
Hvem fanden finder på sådan et ord? Ingen har hverken dræbt en knallert eller blevet dræbt af en knallert - eller er han? I så fald har retsteknikerne ret i antagelsen om at der er udøvet stump vold. Jeg har før hørt ordet bildrab, men her benyttes køretøjet som våben. Det er en inkonsekvent afbenyttelse af tilfældigt sammensatte ord.
Hun har nogle sørgelige tasker
Jeg begriber virkelig ikke hvorfor nogle kvinder (og mænd?) er så overfladiske, at de bruger flere tusinde kroner for at kunne udgive sig for at være ejere af ting de ikke ejer. Det er nu et stykke tid siden jeg så et indslag i Rabatten på DR1. Indslaget var om at man kunne leje dyre "designertasker" på internettet. Så kunne kvinderne, for et absurd beløb, rende rundt og flashe sine nye tasker en uge. Men hvem fanden er det de flasher deres tasker til? Jeg tvivler på de færreste mænd lægger mærke til dem eller tillægger dem den mindste værdi. Det klareste logik er selvfølgelig for at vise sig frem overfor andre kvinder. Men de kvinder der gider lægge mærke til det står vel forhelvede også selv med en udlejningsudgave af en Prada-taske? Så er de lige vidt. De begge er broke og ingen af dem kan udgive sig for at være mere perfekt end den anden. Personligt synes jeg det er sørgeligt. I min verden giver det ingen respekt at være i besiddelse af noget med mindre man i det mindste er ejer det.
Grunden til at jeg kom i tanke om udsendelsen, er en artikel på politiken.dk, "Vi lejer os til det søde liv". Søde liv? Det da et overfladisk liv.



