Enevælden længe leve
I Danmark blev Grundlovsdag fejret og i Århus fejrede vi Danmarks symbol på det tidligere enevælde. I Århus holder vi os ikke tilbage at fejre diktatur og demokrati på samme tid.
Stem Nej til ligestilling
Jeg finder det dybt til grin, at jeg den 7. juni skal stemme om ligestilling i kongehuset. Aldrig har jeg stået overfor en folkeafstemning, der taler så meget ned til min intelligens, som netop denne afstemning. Det er ikke fordi man kan være for eller imod bevarelsen af det danske glansbillede af royale supermennesker, der er hævet over alle. Men at bruge et allerede overforbrugt ord som "ligestilling" til at gennemføre en lovændring, der vedrører det royale bistandskontor, er sku at tage ekstra meget pis på mig.
En sådan en ændring ændrer på absolut intet, når det kommer til at ligestille mennesker. Om det så er en dreng eller pige, der kommer ud først, betyder det stadig, at en og kun en i det danske kongerige har første pladsen til at arve tronen. Som eksempel kan nævnes at Joachim jo på ingen måde er ligestillet med Frederik. Og det er skam selvom han er dreng. Hvor er ligestillingen mellem de to? INGEN andre - end ikke den næstfødte - vil være ligestillet med den førstefødte, for slet ikke at tale om alle os andre. Ændringen øger kun mængden af mulige personer, som kan blive bedre stillet end alle andre.
Det her kan kun få mig til at stikke armen dybere ned i halsen, når jeg hører ordet ligestilling. Et ord der efterhånden har mistet sin betydning.
Så det bliver vist et nej til den næste Magrethe - hendes lillebror må desværre tage pladsen som Danmarks bistandsklient numero uno, hvis resten af befolkningen stemmer ligesom mig den 7. juni.
TV2 Royal-News
Go'morgen, Prinsesse Marie (Who the f%#* is Marie!?) har født en ny lille prins!
Nice, stik mig en brækspand og lad os slå over på CNN i stedet.



