Emne: Links (RSS 2.0)
28. juni 2008, kl. 20:23

Historiske billeder

Jeg faldt ret tilfældigt over en hjemmeside samt en blog (old-picture.com & Old Picture of the Day) med historiske fotos fra "gamle dage". Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes, at det sjovt nok, at se billeder fra svundne tider.

Her er et foto af et af de mere specielle ting man kunne opleve i USA: Negro for sale
Link til det originale foto

Tilføjet af Mikkel Langelykke
12. juni 2008, kl. 20:12

Pænere URL'er med mod_rewrite

Som Martin Seebach påpegede i kommentarerne i det tidligere indlæg, SEO Basics, så var der stadig plads til småjusteringer. Men nu skulle "kritikpunkterne" da være blevet fejet af vejen.

Mest bøvlet har været at fjerne titlen fra query-string. Det krævede lidt arbejde, men fik da samtidig ryddet op i en noget ad hoc kode. Jeg valgte den relativt lette måde til at få "mappe-adresser" til at pege på index.php. Smid en .htaccess fil ind i root-mappen med følgende tekst.

RewriteEngine on
RewriteCond %{REQUEST_FILENAME} !-d 
RewriteRule ^(.+)/$ index.php

RewriteCond bruges kun for at undgå, at mapper, der rent faktisk eksistere, ikke bliver omdirigeret til index.php. Så manglede jeg kun lidt php-kodning for at få logik ud af de nye adresser.

En glimrende begynderartikel om Apaches mod_rewrite hjalp mig på vej. Efterfølgende faldt jeg dog også over ilovejackdaniels.com's mod_rewrite cheat sheet. Han har også flere fornuftige "cheat sheets".

Tilføjet af Mikkel Langelykke
9. maj 2008, kl. 22:39

Google Translate på dansk

Lagde lige mærke til at Google Translate nu også supportere dansk. Det skulle vist lige være sket ganske fornyelig. Det er nok en del sproglærere, der bliver glad for at se mere google-tysk i fremtiden, når de skal sidde og rette opgaver - hvis de ikke allerede gør det.

Link: http://translate.google.dk

Tilføjet af Mikkel Langelykke
19. april 2008, kl. 18:38

Blog ping

Synes lige jeg burde dele et guldkorn mere (de guldkorn omtalt i Søgemaskineoptimering) som jeg fandt undervejs. Det åbenbart en god ide at pinge de hjemmesider der har oversigter over diverse RSS feeds. Dette kan gøres manuelt, men der er også metoder til at udføre det automatisk. Martin Nielsen har eksempelvis udviklet en PHP-funktion til "hjemmestrikkede" blogsystemer, som han selv formulere det, der kan gøre alt dette pingvineri automatisk. Jeg må hellere selv få implementeret det i mit system hurtigst muligt.

Link: Martin Blog Ping v0.5

Tilføjet af Mikkel Langelykke
19. april 2008, kl. 18:22

Søgemaskineoptimering

Efter et par års dødvande (kun afbrudt af enkelte skvulp) med at programmere hjemmesider, har jeg fået øjnene op for et ord, der åbenbart er ret populært. Ordet er søgemaskineoptimering (på engelsk: Search Engine Optimization (SEO)) som i alt sin enkelthed handler om at få sine hjemmeside placeret højt i søgemaskinerne. Det er ikke et emne jeg har haft meget på dagsordenen, når jeg førhen har udgivet hjemmesider. Jo, man har da smækket meta-tags mv. i sine dokumenter. Dengang jeg især gik op i at få min del af kagen, når det galt besøgende, var det som oftest hjemmesideindekserne som f.eks. Jubii og Chart.dk der var hotte. Her galt det jo kun om at blive registreret og så var den ikke længere. Desuden kan det være mindre vigtigt hvis emnet på sin side er en niche på internettet og der stort set ikke er andre steder at gå hen (ingen konkurrence). Men indholdet eller nichen for en blog kan sku være svær at definere med mindre man har et helt bestemt mål. Dette gælder også for denne. Emnerne kan være vidtfavne i blogs og der efterhånden tonsvis af dem, så man skal være heldig hvis nogle overhovedet skal falde over bloggen ved en tilfældighed.

For at skabe trafik på min blog, har jeg derfor surfet en del rundt blandt andre blogs, der vedrører søgemaskineoptimering. Man kan bogstavelig talt sidde i timevis og klikke sig fra en blog og videre til den anden imens hjernen bliver fyldt med guldkorn. Også guldkorn der omhandler andre ting end søgemaskineoptimering. Problemet er nok til sidst de 117 faneblade man pludselig har i toppen af browseren. Det ender med man lukker alle sammen ned pga. information overload og egentlig aldrig får brugt eller undersøgt 90% af guldkornene. Som reminder til mig selv smider jeg lige et link til Lars Bachmans blog. Her giver han 40 måder at skaffe links på. Ganske interessant. Især nr. 40. Mon man ikke selv burde lave en top-10 over blogs, som har en top-liste over måder man skaffer links på? Jeg har i hvert fald en top-1 indtil videre.

Top-1:
1. 40 måder at skaffe links på

Tilføjet af Mikkel Langelykke