Emne: Blasfemi (RSS 2.0)
27. april 2009, kl. 23:14

På korstog med Helle Sjelle

En ny undersøgelse viser at en stor del af muslimerne i Danmark ønsker forbud imod religionskritik. Det kan vel næppe komme som en stor overraskelse. Så det kan egentlig ikke få mit pis i instant kog. Det forsætter blot i middelvarm temperatur.

Det kan næsten irritere mig mere, når Helle Sjelle benytter dette som argument for tvungen kristendomsundervisning. Hvad helvede kan kristendomslære fortælle de muslimske børn om ytringsfrihed og demokrati. Både islam og kristendom bygger på læren om et altdominerende eneherskende guddommeligt væsen og har på ingen måde hjulpet processen om ytringsfrihed.

Straffelovens §140
Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudedyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil fire måneder.

Lad os starte med at fjerne alle hindringer for ytringsfriheden her i Danmark førend vi tvinger alle landets børn til at modtage fantasiundervisning.

Tilføjet af Mikkel Langelykke
Side 1