28. september 2008, kl. 18:29

Afskaf lukkeloven

Der er muligvis flertal for at få afskaffet lukkeloven. Det var da satme også på tide. Så behøver man jo ikke længere gå i Panik.

Tilføjet af Mikkel Langelykke
28. september 2008, kl. 08:11

Aka Arbejdsløs Kvindelig Akademiker

Fik afsluttet min uddannelse i fredags - det blev til en 12'er for kandidatafhandlingen (wtf!?). Da jeg endnu ikke har fået et job, skal man jo tilmelde sig jobcenteret. Ikke nok med nogle (efter min mening) næsten hjernedøde bureaukratiske rådighedsregler*, skal man jo tilmeldes jobcenteret. En ting er, at man skal være en vare i den danske slavehandel, en anden ting er, at få skiftet køn straks man har registreret sig jobcenteret. Har ingen mulighed for at ændre det! Aaargh... De bliver skuffede, når jobcenteret sender mig til jobsamtale som bagerjomfrue.

* Skal læse min post hver dag.
* Skal være klar på 3 timers pendling hver dag.
* Skal være klar på at tage imod ligegyldige jobs.
* Logge sig på jobnet en gang om ugen.
* Skal søge fire (muligvis ligegyldige) jobs om ugen. ("... Men du skal også søge andet arbejde, som du kan bestride, selvom det måske ligger uden for dit faglige område." citat CA a-kasse - har jo altid haft en drøm om at blive balletdanser)

Tilføjet af Mikkel Langelykke
24. september 2008, kl. 17:52

Skydegalninge på skoleskemaet

Danske skoler efterlyser nødplan ved skyderier, politiken.dk

Skal børnene så igennem gem-jer-øvelser ligesom da vi alle i folkeskolen roligt skulle gå hånd-i-hånd ud på græsplænen imens lærerne legede ildebrand?

"Nu skal i høre små børn - i dag skal vi lære at ligne tavler og vindueskarme. Peter, du skal være stjernepsykopat og slå de børn ihjel som ligner rigtige mennesker."

Jeg har svært ved at se hvilke nødplaner skal hjælpe med mindre de bedste landingsmetoder, efter hop fra 3. sal, indgår i nødplanen. Man må formode psykopaten også har lært de bedste gemmesteder og kan skelne imellem Ida og en tavle.

Tilføjet af Mikkel Langelykke
17. september 2008, kl. 20:22

Sandhedens ... Zzzzz ... time

Jeg har nu set 15 minutter af TV3's nye program Sandhedens time. Jeg er allerede godt og grundigt irriteret over den åndsvage stemme, der efter hvert svar siger "Det svar er ... [laaaaaaaaaaaang pause] ... sandt". Nej, jeg dirrer ikke af spænding - drop det.

Tilføjet af Mikkel Langelykke
Permalink - Kommentér (2) Emner: TV
9. september 2008, kl. 16:55

Resultatet af afstemningen

Efter en nøje vurdering af afstemningsresultatet kan vi nu konkludere, at Geo er den mest talentløse stand-up'er. Tæt forfulgt af Thomas Wivels vafler og Dan Andersens guitar. Som jeg kan se havde jeg ingen grund til at sætte Thorben Chris på listen. Ingen hader ham nok.

Geo
36% | 20 stemmer

Thomas Wivel
29% | 16 stemmer

Dan Andersen
24% | 13 stemmer

Rune Klan
11% | 6 stemmer

Torben Chris
0% | 0 stemmer
Tilføjet af Mikkel Langelykke