Desperate taskekvinder
I forlængelse af forrige indlæg, "Hun har nogle sørgelige tasker", må jeg sige, at det i den grad er ved at tage overhånd.
De har jo tydeligvis været for desperate for at få en ekstra regning fra bagclubexclusive.dk eller så lå hele deres identitet i tasken.
Et styk Nikon D40 modtaget
Jeg bestilte et spejlreflekskamera på ebay.co.uk i fredags. Valget var faldet på et Nikon D40. Primært fordi jeg er amatør hvad kameraer angår, det er billigt og fordi jeg kun havde læst gode anmeldelser af kameraet. Selvfølgelig er der ting, der helt sikkert mangler, som man ville kunne få ved de mere dyre versioner. Jeg lever dog indtil videre i glædelig uvidenhed. Nogle af de negative ting jeg havde hørt før jeg bestilte var dog at kameraet var "small and lightweight". Nu har jeg relativt store hænder, akkurat som mine fødder, så det var da noget, som jeg kunne frygte ville være et ekstra stort negativt punkt. Efter at have pakket det ud og holdt det i mine abnorme hænder, kan jeg dog slet ikke se et problem. Man skal nok have holdt et andet før man kan få en fornemmelse af hvad anmelderne snakker om.
Som sagt bestilte jeg kameraet på ebay.co.uk. At betale £291,99 ~ 2.715 kr. (levering inkluderet). Det billigste jeg har set et Nikon D40 til i Danmark har været omkring de 3.000 kr. Så næsten 300 kr. sparet. Samtidig fik jeg som bonus kastet en taske, 4GB SD kort, rengøringssæt, USB-stick hvori SD kortet kan indsættes og en mini-tripod. Uden disse bonusting kunne det vist været blevet 30£ billigere. Betaling foregik smertefrit over PayPal og den sidste del af leveringen blev udført af Post Danmark.
Jeg har nu fået alt pakket ud. Alt ser ud til at være som det skal være. Der var dog lige et punkt jeg ikke havde tænkt på, strømstik! Opladeren til batteriet var ikke tiltænkt danske hjem. Så er det jo godt man lå inde med en ledning der har et 220V-stik*, der kunne erstatte den medfulgte ledning til opladeren. Nu sidder jeg så og venter på at batteriet er opladet og jeg kan begynde at lege... Zzzzzzz...
Alt i alt er min første eBay-handel dog foregået helt smertefrit. Indtil videre i hvert fald.
* Ved ikke om det er den korrekte betegnelse for stik, som passer ind i almindelige danske stikkontakter.
Ord uden betydning: knallertdrab
Link: Fire fængslet for knallertdrab
Hvem fanden finder på sådan et ord? Ingen har hverken dræbt en knallert eller blevet dræbt af en knallert - eller er han? I så fald har retsteknikerne ret i antagelsen om at der er udøvet stump vold. Jeg har før hørt ordet bildrab, men her benyttes køretøjet som våben. Det er en inkonsekvent afbenyttelse af tilfældigt sammensatte ord.
Hun har nogle sørgelige tasker
Jeg begriber virkelig ikke hvorfor nogle kvinder (og mænd?) er så overfladiske, at de bruger flere tusinde kroner for at kunne udgive sig for at være ejere af ting de ikke ejer. Det er nu et stykke tid siden jeg så et indslag i Rabatten på DR1. Indslaget var om at man kunne leje dyre "designertasker" på internettet. Så kunne kvinderne, for et absurd beløb, rende rundt og flashe sine nye tasker en uge. Men hvem fanden er det de flasher deres tasker til? Jeg tvivler på de færreste mænd lægger mærke til dem eller tillægger dem den mindste værdi. Det klareste logik er selvfølgelig for at vise sig frem overfor andre kvinder. Men de kvinder der gider lægge mærke til det står vel forhelvede også selv med en udlejningsudgave af en Prada-taske? Så er de lige vidt. De begge er broke og ingen af dem kan udgive sig for at være mere perfekt end den anden. Personligt synes jeg det er sørgeligt. I min verden giver det ingen respekt at være i besiddelse af noget med mindre man i det mindste er ejer det.
Grunden til at jeg kom i tanke om udsendelsen, er en artikel på politiken.dk, "Vi lejer os til det søde liv". Søde liv? Det da et overfladisk liv.



