3. juni 2008, kl. 16:55

SEO basics

Nu har jeg haft denne blog kørende i godt to måneder. Som jeg tidligere har nævnt kommer stiftede jeg umiddelbart bekendskab med begrebet SEO (search engine optimization). Man skal jo have "kunder" i butikken ellers taler jeg jo bare for mig selv. Dog ville nogen mene, at fra et samfundsmæssigtsynspunkt ville det være at foretrække. Jeg er dog af en anden holdning (delvist).

Mine hidtidige erfaringer over de de to måneder er, at man kommer langt med de basale ting for at Google (er næsten ligeglad med de andre søgemaskiner) finder ens sider og få en nogenlunde ranking i søgeresultaterne. De fleste af tingene der skal gøres burde være no-brainers for en normal webprogrammør. Men alligevel vil jeg da lige opsumere, den smule jeg har gjort.

Google webmasterværktøjer
1. Har tilmeldt siden.
2. Har tilmeldt et sitemap over hjemmesiden.

På selve blog.langelykke.dk
1. Unikke og beskrivende titler på alle sider.
2. Titel placeres i URL.
3. Titlerne indeholder gerne relevante søgeord.
4. Unik title og description i meta-tags. (mangler vist description selv)
5. Titler skrevet ind i en heading.
6. Relevante ord er skrevet i den almindelige tekst. Gerne som links.

Det er nok ikke raketvidenskab, især ikke for folk der arbejder med SEO. Uanset hvad så er det da lykkes mig at få trafik på en del relevante søgeord. Især på det seneste har jeg fået mange kliks fra folk der søger på "Google Translate", hvor jeg ligger i top-10. Nummer 1 hvis man søgte på udelukkende sider fra Danmark - ikke dårligt. End ikke Google Translate (Google Oversæt på dansk) slår mig! Og hvad med "SEO teknologi", det er jo bare fun.

Tilføjet af Mikkel Langelykke
Emner: SEO, Tips

Kommentarer


4. juni 2008, kl. 19:49

Mads

Mads Når vi nu er inde på sjove søgninger:

http://www.google.dk/search?hl=da&q=raketvidenskab+basics

8. juni 2008, kl. 13:55

Martin Seebach

Martin Seebach Jeg har selv beskæftiget mig en smule med SEO, og uden at have andet end anekdotiske beviser for mine tip, vil jeg alligevel tillade mig at byde ind:

- Titlen på siden skal stå i "fil-delen" af URL, og ikke i query-string (headline=)
- Husk at det også gælder for dine tags-links (du har bare tag=8, det bliver Google ikke klogere af)
- Content-delen af sourcen skal være så højt oppe som muligt, dvs. byt om på content og side-bar sektionerne.

8. juni 2008, kl. 14:39

Mikkel Langelykke

Mikkel Langelykke @ Martin

Mange tak for de ganske valide tip du har. Er faktisk alle tre ting jeg har overvejet at få fixet. Især nr. 2 fordi det er så let at fixe. De andre to er dog lidt mere besværlige pga. jeg slet ikke havde det i mine overvejelser programmerede siden. Content-delen har jeg forsøgt at ændre men cross-browser problemer gjorde at jeg droppede det igen - min tålmodighed var ikke lige til at lave al min slamkode om igen...


Skriv din kommentar her
Navn:

E-mail:
(Benyttes kun til gravatars)
Hjemmeside:

Gengiv teksten i billedet:


Kommentar: