Andrew Keen på den 11. time
Jeg fik lige set den 11. time på DR2 hvor Andrew Keen var på besøg. Ikke en person jeg umiddelbart kendte til førhen. Dog synes at emnet var ganske interessant. Andrew Keen er en kritiker af hele Web 2.0 bølgen. Hvis man skal koge hans kritik ned til amatørsprog, er kritikken den, at amatørerne får for meget magt på internettet igennem det brugergennerede indhold. Et godt eksempel er her Wikipedia. Og jeg kan kun være enig selvom jeg selv er en storforbruger af Wikipedia-artikler.
Der er dog ingen tvivl om han måske er lidt for ekstrem i sin kritik og kan minde lidt om en højrøvet smagsdommer. Men jeg synes dog stadig han har nogle pointer. Jeg har selvfølgelig lige surfter lidt rundt på Andrew Keens blog. Her har også skrevet et indlæg om Facebook og værdiansættelsen af virksomheden, hvilket han anser som helt absurd. Jeg kan ikke være mere enig. Facebook er nok en af nutidens mest overhypede sites. Glæder mig efterhånden til den dag medierne ikke længere skal fortælle om en ny åndsvag Facebook gruppe som Hanne på 38 år (fiktiv person) har lavet pga. et folkehysteri, som medierne selv har startet. Web 2.0 har givet et nyt våben til pøbelmentaliteten i Danmark. Det er ikke kønt i mine øjne. Nå, det var vist et sidespring og surtopstød fra min side.
Andrew Keen på The Colbert Report
Dan
Jeg så også udsendelsen uden at kende til Andrew Keen i forvejen. Det er en yderst interessant diskussion at tage op, ikke mindst alene på grund af facebook-kulturen, som jeg selv er en del af, men som jeg må erkende at jeg til tider skammer mig lidt over at være sprunget med på.
Når jeg sidder og ser folks ofte meget selvfede, selvhøjtidelige, navlepillende og ovenud selvmedlidende kommentarer, blogs og videoer, kan jeg virkelig sidde og få bræk fornemmelser.
Omvendt kan man sige til sådanne personers forsvar, at man skal have lov til at ytre sig alt det man vil i denne verden. Ingen har principiel ret til at "svine" andres tankevirksomhed til, ved at kalde dem amatører. Samtidig kan man sige, at man jo bare kan lade være med at bruge tid på at læse og se på andres blogs m.v.
Dér hvor grænsen går for mit vedkommende er, når man åbenlyst kan se at personen udelukkende ønsker at promovere sig selv. Det er bare uhyggelig svært at bedømme, for ofte kender man jo ikke personen bag.
Enten burde man simpelthen skære helt igennem og undlade alle offentlige/personlige "blog-fora" og lignende, eller også skal man bare suge til sig indtil man kaster op. I bund og grund er det nok bare en smagssag hvor meget man gider den slags.
Mikkel Langelykke
Jeg er ikke imod at folk skal have frie foraer hvor man kan udtrykke sine personlige holdninger. Alt andet ville også være et angreb imod min egen blog. Jeg ser det kun som positivt at web 2.0 og internettet giver mulighed for større vidensdeling imellem individer. Problemet er i min opfattelse at journalister og medierne giver alt for meget magt til denne del af internettet. Ukritisk tager journalisterne alle historier op hvergang et enkelt individ har udfyldt en form og klikket på submit.
Hvordan kan en facebook gruppe kaldt "Folk der går med kniv er idioter" får så meget mediedækning og opmærksomhed? Titlen i sig selv lyder infantil og hvem stiller kritiske spørgsmål til hele formålet med gruppen? Ændre den overhovedet noget ud over at komme med et næsten ligegyldigt kommentar.
Hvordan ender en person med en muslimsk kulturpris og i medierne blot fordi han har oprettet en underskriftindsamling der hedder "Undskyld Muhammed"?
Jeg synes efterhånden det er for let at få sine 15 minutes of fame på landsdækkende medier.



